Maharishi Mahesh Yogi, som har introduceret Transcendental Meditation verden over.
 Virkninger af TM
 Spørgsmål og svar
 Hvorfor er TM unik
 Forskning
Slagtilfælde
Hjerte-kar
Lungesygdom
Psykiatri
Alkoholisme, stofmisbrug og tobaksrygning
Rehabilitering
Sundhedsudgifter
Sociologiske virkninger
Fysiologiske virkninger
Aldring
Selv-udvikling
Arbejdspladsen
Generelt
Indeks
 Rapport om
  øget livskvalitet
 TM og uddannelse
 TM i erhvervslivet
 TM og helbredet
 Forside
Foreningen for Transcendental Meditation, Mausingvej 16, DK-8620 Kjellerup, Denmark. Tel.: (+45) 70 130 230.

8. Fysiologiske virkninger af udøvelse
    af Transcendental Meditation

  1. Fysiologiske forskelle på TM-udøvelse og hvile  >>
  2. Stofskiftet under udøvelse af Transcendental Meditation  >>
  3. Kortisol response på stress-stimuli  >>
  4. Kortisol- og testosteron-niveauet under udøvelse af TM  >>
  5. Serotonin-, noradrenalin- og dopamin-stofskiftet og TM  >>


8.1 Fysiologiske forskelle på TM-udøvelse og hvile

Meta-analyse af 31 forskellige undersøgelsesresultater over TM-udøvelse sammenlignet med ’hvile med lukkede øjne’.

Resultater: Under udøvelse af TM-teknikken (forskel mellem før og under udøvelsen) sås en signifikant lavere basal hudmodstand (p<0,05), åndedrætsfrekvens (p<0,05) og plasmalaktat (p<0,01). Uden for udøvelse af TM-teknikken (forskel mellem baseline værdier for de forskellige parametre forud for indlæring af TM-teknikken sammenlignet med nogen tid efter indlæring af teknikken) sås signifikant færre spontane fluktuationer i den elektriske hudmodstand (p<0,05), samt lavere åndedrætsfrekvens (p<0,05), hjerteaktion (p<0,01) og plasma­laktat (p<0,01).


Ref.: Dillbeck M.C., Orme-Johnson D.W. (1987). Physiological Differences Between Transcendental Meditation and Rest, American Psychologist, 42: 879-881.

   


8.2 Stofskiftet under udøvelse af Transcendental
     Meditation

Kontrolleret, klinisk undersøgelse.

Deltagere: 32 sunde mænd med mindst 6 års erfaring i at anvende Transcendental Meditation.

Tests: Blodprøver efter 0, 15, 30, 45, 60 og 75 min. under to forsøgsperioder – én periode med TM-udøvelse og én kontrolperiode, hvor deltagerne blev bedt om at læse afslappende litteratur efter eget valg. Alle blodprøver blev taget mellem kl. 10.30 og 12.00. Glycolyse-aktiviteten, som er ansvarlig for 90-95 % af blodets stofskifte, blev målt for både fuldblod og for erytrocyt-fraktionen (de røde blodlegemer). For at kunne monitorere hvor lang tid forsøgs­personerne tilbragte i dyb søvn eller drømmetilstand måltes under hele forsøgsperioden EEG (elektro-encefalogram), EMG (elektro-myogram) og EOG (elektro-okulogram). Som et mål for forsøgspersonernes tilstand af kognitiv afspænding måltes endvidere den elektriske hudmodstand.

Resultater: Der sås et markant fald på ca. 18% i glykolyse-aktiviteten for både fuldblod og erytrocytfraktionen under meditationsperioden (p<0,001 i forhold til udgangværdier og p<0,01 i forhold til kontrolværdier), hvilket vil sige et fald på ca. 18% i blodets stofskifte under TM-udøvelse. Tidligere undersøgelser har vist et fald på 15-20% i det generelle stofskifte under TM-udøvelse målt ved iltoptagelse. Faldet i glykolyse var korreleret med en tilstand af afspænding påvist ved et fald i plasmalaktat-koncentrationen og ændring af den elektriske hudmodstand. Der var ingen statistisk sammenhæng mellem tiden tilbragt i dyb søvn eller drømmetilstand og ændringerne i blodglykolysen.


Ref.: Jevning R., Wilson A.F., Pirkle H., O´halloran J.P., Walsh R.N. (1983). Metabolic control in a state of decreased activation: Modulation of red cell metabolism: American Journal of Physiology, 245: C457-C461.

   


8.3 Kortisol respons på stress-stimuli

Prospektiv, kontrolleret, randomiseret, klinisk undersøgelse.

Formål: At undersøge basale kortisol-niveauer samt det dynamiske plasma-kortisol response på laboratorie-induceret stress før og efter 4 måneders udøvelse af Transcendental Meditation (TM) eller deltagelse i et kursus om stress (SEC = Stress Education Class).

Deltagere: 29 sunde mænd i alderen 18-32 år blev tilfældigt placeret i TM-gruppen eller i SEC-gruppen.

Tests: Før og efter forsøgsperioden på 4 måneder blev blodprøver kontinuerligt udtaget under et én time langt forløb med stress induceret i laboratoriet, herunder tre opgaver af 5 minutters varighed. Resultater: I løbet af 4 måneder sås et signifikant fald i det basale kortisol-niveau for TM-gruppen sammenlignet med SEC-gruppen (p<0,05). Endvidere udviste TM-gruppen både et højere kumulativt kortisolniveau i forhold til basal-niveauet (p<0,05) og en øget spænd­vidde af kortisolsekretion under forsøgsperioden med stressende opgaver (p=0,05). Resultaterne peger på at TM-udøvelse er forbundet med lavere basalt kortisol-niveau kombineret med øget kortisol-response i forbindelse med stress.


Ref.: Maclean C.R.K., Walton K.G., Wenneberg S.R., Levitsky D.K., Mandarino L.V., Waziri R., and Schneider R.H. (1992). Altered Cortisol Resonse to Stress after Four Months Practice of the Transcendental Meditation Programme. Society for Neuroscience Abstracts, 18: 1541.

   


8.4 Kortisol- og testosteron-niveauet under udøvelse af
     Transcendental Meditation

Prospektiv, kontrolleret, klinisk undersøgelse samt tværsnitsundersøgelse.

Deltagere: 30 sunde, frivillige, voksne studerende med normal døgnrytme, heraf 15 kontrolpersoner (7 mænd og 8 kvinder, alder 20-27 år) og 15 langtidsudøvere af Transcendental Meditation (8 mænd og 7 kvinder, alder 22-29 år, 3-5 års regelmæssig TM-udøvelse).

Tests: Måling af kortisol- og testosteron-koncentrationer. Hver undersøgelse varede 120 min. fordelt på a) 40 min. siddende med åbne øjne b) 40 min. med TM-udøvelse eller hvile (begge med lukkede øjne) og c) 40 min. siddende med åbne øjne. Kontrolgruppen blev undersøgt før instruktion i TM og igen efter 3-4 måneders TM-udøvelse. Gruppen af langtidsmediterende blev undersøgt én gang.

Resultater: Efter 3-4 måneders TM-udøvelse viste kortisol-niveauet for kontrolgruppen en faldende tendens under TM-udøvelse, men dette var ikke statistisk signifikant (p=0,10). For gruppen af langtids­mediterende faldt kortisol-niveauet brat med 27% under udøvelse af TM-teknikken (p<0,03). Regnes der med en halveringstid på 70 min. for kortisol i kredsløbet, svarer dette fald til en fuldstændig hæmning af hypofysens stimulering af binyrebarken. Ændringerne i plasma-kortisol var ikke korreleret med den tid, som forsøgspersonerne tilbragte i dyb søvn eller drømmetilstand. Testosteron-koncentrationerne viste ingen ændringer i denne undersøgelse. Resultaterne peger på, at regel­mæssig TM-udøvelse inducerer en tilstand med mindre stress i kroppen.


Ref.: Jevning, R., Wilson, A. F., & Davidson, J. M. Adrenocortical activity during meditation. Hormones and Behavior, 10(1): 54­60, 1978.

   


8.5 Serotonin-, noradrenalin- og dopamin-stofskiftet
     og Transcendental Meditation


Tværsnitsundersøgelse med kontrolgruppe.

Deltagere: 11 sunde og tilfældigt udvalgte udøvere af Transcendental Meditation, 4 kvinder og 7 mænd i alderen 19 - 61 år. Længden af TM-udøvelse var 14 - 54 måneder (gennemsnit 29 måneder). 13 sunde kliniske medarbejdere udgjorde en sammenlignelig kontrolgruppe.

Tests: Prøver af urin opsamlet 2 timer før (kl. 15-17) og 2 timer efter påbegyndelse af 30 minutters TM-udøvelse (kl. 17-19). Prøverne blev undersøgt for indhold af 5-HIAA (5-hydroxyindol-3-acetat-syre, vigtigste serotonin-metabolit), VMA (vanillin-mandel syre, vigtigste noradrenalin-metabolit) og HVA (homovanillin syre, den vigtigste dopamin-metabolit). Det er tidligere vist at VMA og HVA opnår deres højeste koncentrationer i urinen om dagen, når forsøgspersonerne er vågne, samt at der ikke indtræder variationer i disse koncentrationer i løbet af 3-timers perioder om dagen (Riederer et al., 1974, 1975). Ud over TM-udøvelse for eksperimental-gruppen var forsøgspersonerne i de 4 timer forsøget varede beskæftiget med lettere konversation og enkelte spadsereture.

Resultater: For kontrolgruppen var der ingen signifikante ændringer i urinkoncentrationerne af de tre metabolitter. TM-gruppen udviste en signifikant højere baseline koncentration af 5-HIAA end kontrolgruppen (p<0,01), med en klar stigning under/efter TM-udøvelsen i forhold til udgangsværdien (p<0,02). Endvidere udviste TM-gruppen en signifi­kant lavere udgangsværdi for VMA end kontrolgruppen (p<0,0025). Der er således i denne undersøgelse tale om en generel øget serotonin-produktion og reciprok lavere adrenalin produktion hos TM-udøvere i forhold til kontrolgruppen. Der sås ingen ændringer i HVA-koncen­trationerne og således ingen tegn på ændring i dopamin produktionen hos nogen af grupperne.
Resultaterne peger på at TM-udøvelse medfører en tilstand med mindre stress og en større grad af hvile og tilfredshed, hvilket er fuldt foreneligt med undersøgelses­resultater over virkningen af TM-udøvelse på stofskifte, åndedræt, elektrisk hudmodstand, blodlaktat-koncentra­tion, hjernebølger og hjerte-kar systemet.


Ref.: Bujatti M., Riederer P., (1976). Serotonin, Noradrenalin, Dopamine Metabolites in Transcendental Meditation-Technique, Journal of Neural Transmission , 39: 257-267.

   
Til top

























Lær TM nu  • 
Tid og sted  • 
Kontakt  • 

Links:

Brug hjernen
bedre                          >>
Læs mere om forskning på AskThe­Doctors   >>
Hør DR1 radio
ud­sendel­sen:
"Fred i verden
be­gyn­der
med fred i
men­nes­kers
sind"                            >>
Læs mere om Trans­cen­dental Medi­tation (TM)
på engelsk              >>
Se vores nye
hjemmeside          >>