Forskning i Transcendental Meditation

Da TM og andre former for meditation blev almindeligt kendt i 1960’erne og 70’erne, var den almindelige holdning at meditation næppe havde nogen målelig virkning.

I starten af 1970’erne blev de første undersøgelser, der dokumenterede TM-teknikkens virkninger offentliggjort af Robert Keith Wallace i Science, Scientific American, samt i American Journal of Physiology.

Der kom så en tid, hvor man anerkendte virkningerne af regelmæssig meditation, men med den antagelse, at alle meditationsmetoder havde nogenlunde samme virkning.

Med det voksende forskningsmateriale har det været muligt at opstille større sammenlignende undersøgelser (såkaldte meta-analyser) af forskellige afslapnings- og meditationsteknikker.

Eksempelvis har meta-analyser af 146 forskellige undersøgelser omkring reduktion af angst og uro, og en metaanalyse af 42 undersøgelser omkring selvaktualisering, påvist at TM-teknikken har en virkning der er 2-3 gange større end virkningen af de øvrige undersøgte teknikker.

Efter mere end 35 års forskning er der tilvejebragt et overblik der gør det muligt at argumentere for, at ikke alle teknikker har samme virkning, men at Transcendental Meditation har en betydeligt større effekt end andre former for meditation og afslapning når det kommer til at give dyb fysisk hvile, mindske psykiske kvaler og fremme en positiv mental helbredstilstand i befolkningen i almindelighed.

Der er i dag lavet over 600 undersøgelser ved mere end 250 forskningsinstitutioner over hele verden, hvilket har gjort TM til den mest grundigt undersøgte metode til udvikling af den menneskelige bevidsthed.

I det følgende nogle korte resuméer af nogle af de vigtigste forskningsresultater:

Mindre risiko for slagtilfælde

I foråret 2000 offentliggjorde den amerikanske hjerteforenings fagtidsskrift Stroke (nr. 31/2000) en undersøgelse af TM's forebyggende virkning på hjertekarsygdomme. Dagens Medicin (nr. 8, 09.03.00), bragte følgende resumé af artiklen:

“Daglig udøvelse af Transcendental Meditation kan modvirke åreforkalkning i halsarterien og hermed sænke risikoen for blandt andet slagtilfælde, antyder en pilotundersøgelse præsenteret i “STROKE”.

I undersøgelsen blev 138 sorte amerikanere med let til moderat forhøjet blodtryk fordelt i to grupper, der gennem seks-ni måneder enten mediterede to gange 20 minutter om dagen, eller fulgte et uddannelsesprogram om risikofaktorer for hjerte-karsygdomme, der også involverede fysisk aktivitet.

60 patienter fik ved ultralyd bestemt vægtykkelsen af halsarterien (intima-media-tykkelse, IMT). IMT opfattes som en pålidelig surrogatmarkør, der afspejler den enkeltes risiko for slagtilfælde og blodprop i hjertet.

I gennemsnit faldt IMT med 0.098 mm hos de mediterende, mens den steg med 0.054 mm i uddannelsesgruppen. Artiklens forfattere skønner at faldet i IMT i meditationsgruppen indebærer 11 procent lavere risiko for en blodprop i hjertet og 8-10 procent lavere risiko for et slagtilfælde.”