|
På baggrund af de perspektiver, der er ridset op i forrige afsnit, er det fristende at drage den konklusion, at det simpelthen er for stor og kompleks en opgave for det menneskelige intellekt at organisere et moderne samfund. Det kunne se ud til, at det uanset en storstilet indsats af økonomiske ressourcer, planlægning, forskning, uddannelse etc. paradoksalt nok kun lader sig gøre at styre vore samfund på bekostning af harmoni, tryghed, fred og personlig livskvalitet. Disse problemer er ikke begrænset til de højtspecialiserede i-lande men plager alle nationer, og mange – enkeltpersoner såvel som politiske partier – har følt sig tvunget til at resignere i en opfattelse af, at den enkelte må ofre en betydelig del af sin lykke, hvis samfundets basale funktioner skal kunne bevares.
I kontrast hertil står den systematiske orden, præcision og styring, som naturen demonstrerer overalt, hvor det ikke er mennesker, der har ansvaret. F.eks. består levende organismer af et umådeligt stort antal celler, der alle har en grundlæggende ensartet struktur med cellekerne, membran etc. men samtidig varetager opgaver, der er nøje fordelt imellem de forskellige grupper af celler, der udgør nyrer, lever, kirtler etc., og som udfører deres funktion i et fint afbalanceret og uhyre effektivt, gnidningsfrit samarbejde. Bikuber, myretuer, og andre højt organiserede grupperinger i dyreverdenen er andre eksempler på, at en kompleks, harmonisk fungerende organisation af individer i et større samfund kan frembringe en funktionsdygtig helhed. Ligeledes ser vi i det omgivende univers en storslået præcision i samspillet mellem overordentligt kraftfulde naturlove på det galaktiske plan. Det er nærliggende at spørge sig, hvorfor denne spontane harmoni med naturens love ikke også kommer til udtryk i det menneskelige samfund. Umiddelbart forekommer det logisk at forvente, at mennesket som det højst udviklede intelligensvæsen på jorden skulle kunne præstere et mesterværk i samfundsstruktur. En ideel samfundsopbygning, som i henseende til effektivitet, præcision og varetagelse af hvert enkelt individs ønsker tillige med hensynet til helheden aldeles ville overgå alle andre tilsvarende strukturer på vor klode. Sådan er det imidlertid ikke i dag, og det kunne måske skyldes, at der er nogle grundlæggende principper i naturens måde at fungere på, som vi helt har overset.
|