Danmark er et af verdens rigeste og mest velorganiserede lande, men står over for store udfordringer i de kommende år. Mange er allerede nu opmærksomme på, at velfærds­staten med udsigt til et stigende antal ældre i befolknings­sammen­sætningen og en fortsat høj arbejdsløshed vil komme under et voldsomt pres. Den skæbne, som den tidligere mønsterøkonomi i Sverige har lidt, gør det klart at ‘opsving’, der i en periode mildner de indbyggede ubalancer i økonomien, altid vil være af midlertidig karakter. Selv nu i opgangstider er der fortsat et skattetryk i Danmark (51,7% af BNP, 1995), der til­syneladende ikke lader sig reducere, ligesom de store kasseunderskud på de offentlige finanser synes vanskelige at komme til livs på længere sigt. Det ser ud til, at den danske økonomi efterhånden er blevet skævvredet i retning af et omkostningskrævende ‘behandlersamfund’. Flere og flere danskere er beskæftiget med at passe, pleje, og be­handle hinanden, hvilket man på baggrund af ovennævnte teori kan tilskrive en disharmonisk, stresset kollektiv bevidsthed, der i større eller mindre omfang invaliderer os. Det er pris­værdigt, at vi i Danmark har forsøgt at lægge et velfærdsmæssigt sikkerhedsnet under de syge, ulykkesramte, gamle, arbejdsløse osv. Forebyggelse af problem­ernes opståen må dog altid – især i lyset af de voldsomme samfunds­økonomiske omkostninger – have hovedprioritet.

Det er derfor vigtigt at gøre sig nogle forestillinger om, hvor store de samfunds­økonomiske besparelser kunne være, hvis man i henhold til det fore­gående opretter kohærensgrupper til at reducere den kollektive stress. I udlandet har der allerede været foretaget nogle overslagsberegninger heraf:

Rhode Island-forsøget, sommeren 1978

Ud af i alt 22 undersøgte samfundsindikatorer blev der foretaget en øko­nomisk evaluering af et udvalg på 6 (5 kriminalitetsfaktorer og antal trafikdræbte) for at give en forestilling om størrelsesordenen af besparelserne.

Dette resultat kan anses for tilvejebragt af en gruppe på ca. 300 personer. Der ville derfor have været rigelig økonomisk plads til at aflønne hver deltager med en månedsløn på f.eks. 20.000 kr. (se nedenfor). Overskuddet ville stadig være omkring 7 mio. $, hvortil kommer alle de ikke-medregnede besparelser. I Rhode Island rapporten opstilles også mulige tal for et étårigt kohærensprojekt med 1.000 deltagere. Samlet besparelse på ovennævnte 6 indikatorer anslås her til: 85,73 mio. Konklusion: Alene ved betragtning af disse få variabler vil et investeret beløb til aflønning og etablering af en permanent gruppe kunne blive forrentet med mindst 200%.

Skelmersdale og Merseyside 1988-92

Man har som nævnt tidligere anslået, at der er indtruffet 255.000 færre kriminelle handlinger i Merseyside-området i tiden fra 1988 til 1992 end forventet. Ifølge det britiske indenrigsministeriums overslag udgør de totale omkostninger pr. kriminel handling i gennemsnit 5.000 £. Samlet besparelse alene ved kriminalitets­faldet kan der­for opgøres til ca. 1,275 mia. £, eller ca. 12 mia. kr. Igen kan det fastslås, at der, selv hvis man forestiller sig en aflønning af de 140 gruppedeltagere i dette projekt, kan ska­bes et stort samfundsøkonomisk overskud: Besparelsen pr. år blot for faldet i kriminaliteten er ca. 2,5 mia. kr. Etablering og aflønning af en gruppe på i dette tilfælde 140 personer kan efter de principper, som anvendes i følgende afsnit, anslås til en årlig udgift på ca. 40 mio. kr. Pengene kommer med andre ord mere end 60 gange tilbage.

Et forslag til præsident Bush i 1990

Dette er ikke en opgørelse vedrørende et faktisk gennemført kohærens-projekt, men et omfattende forslag udarbejdet til den tidligere amerikanske præ­sident, George Bush. Rapporten fremlagde en cost/benefit analyse ud fra etable­ring af en kohærens­gruppe på 7.000 deltagere i en forsøgsperiode på tre år. Udgifterne hertil skønnedes inkl. aflønning af deltagerne at ville beløbe sig til i alt 1 mia. $. Til gengæld forudsås på grundlag af tidligere konstaterede gunstige sam­funds­virkninger følgende offentlige og private besparelser og øgede indtægter:

I alle disse beregninger er der tale om, at det i en kohærensgruppe investerede beløb kommer mange gange tilbage – ifølge Bush-rapportens beregninger således ca. 400 gange. Dette er tilfældet selv under forudsætning af konservative (lave) skøn over effekterne, og uanset at ikke alle samfundsområder tages i betragtning.

Overslagsberegninger for Danmark

Gennem Danmarks Statistiks funktionsopdeling af de offentlige udgifter i stat, amt og kommune m.v. kan det konstateres (1995-tal), at der f.eks. til sundhedsvæsenet årligt anvendes ca. 51 mia. kr. Til social tryghed og velfærd bruges 266 mia. kr.. Til opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed anvendes årligt ca. 10 mia. kr. osv. Alene ud fra et kort blik på tabellerne er det åbenbart, at et såkaldt velfærdssamfund må anvende store summer på dets borgeres trivsel. I de senere år – og ofte i forbindelse med mere præcise skøn over, hvor forebyg­gelses­indsatsen især bør prioriteres højt – har man imidlertid i stigende omfang ikke alene set på udgifterne for de offentlige kasser, men har anlagt en bredere samfundsøkonomisk synsvinkel.

I 1994 præsenterede det såkaldte basisudvalg under det Nationale Strategiudvalg for Sundhedsvidenskab (NASTRA) således beregninger, der skulle vise hvad danskernes sygdomme egentlig koster samfundet. Konklusionen var, at de direkte udgifter i 1992 var 37,4 mia.kr., mens de indirekte omkostninger i form af produktions­tab som følge af sygefravær, tidlig pensionering og forkortet levetid m.m. udgjorde ca. 103 mia. kr. I alt koster sygdom os altså 140 mia. kr. pr. år, hvortil naturligvis kommer den vanskelige værdisættelse af menneskelige lidelser. Omregnet til dagens prisniveau vil dette beløb formodentlig skulle opreguleres til ca. 153 mia. kr. pr. år. Også på forskellige delområder, som til dels er indregnet i ovenstående, kommer der mere og mere detaljerede analyser af omkostningerne. Således f.eks.:

Således vil man givetvis fortsætte med at kortlægge samfundsøkonomiens skyggesider. For eksempel hvad det totalt set koster Danmark at have en stor gruppe arbejdsløse, hvoraf ca. halvdelen er langtidsledige, og måske på vej til at blive udstødt af arbejdsmarkedet. Ligeledes kan man ved at inddrage ofrenes omkostninger og velfærdstab danne sig et overblik over de egentlige omkostninger forbundet med vold og kriminalitet. Ud fra denne rapports synsvinkel er det særdeles væsentligt og nødvendigt på denne måde at anskue samfundet i et overordnet perspektiv. Men som det bl.a. har været anført i forbindelse med Arbejdstilsynets nylige beregninger over arbejdsskaderne, er de eksisterende statistikker ikke indrettet på at besvare alle de nyligt opståede men meget relevante spørgsmål, ligesom beregningsmetoderne må udvikles yderligere, hvis de skal kunne give os et fuldgyldigt billede af situationen. Tentativt skal denne rapport dog alligevel med alle forbehold in mente forsøge at anslå i det mindste nogle af de økonomiske dræn, som et konfliktfyldt og sygdomsbelastet samfund som det danske er udsat for, og som det foreslåede projekt kan afhjælpe.

Ud fra de refererede undersøgelser, som har dokumenteret kohærens­gruppers effekt på kriminalitet, trafikulykker, vold, regionale konflikter, arbejdsløshed, den generelle samfundsøkonomi m.v. er det ikke urealistisk på længere sigt at reducere ovenstående samfundsøkonomiske omkostninger med omkring 20%, dvs. en bespar­else på mere end 90 mia. kr. årligt. Effekten ser som tidligere nævnt ud til at afhænge af, hvor stor en kohærensgruppe man vælger at etablere. Starter man med som forsøg at have en gruppe på 500 deltagere, vil denne kunne fungere over en periode på tre år for højst 442 mio. kr., jf. nedenfor. Dette beløb vil faktisk være tjent ind ved blot 1 promilles effekt på ovenstående poster. Mere sandsynligt vil en sådan permanent gruppe på 500 over tre år kunne præstere et gennemsnitligt fald på 5-10%, altså en besparelse på imellem 23 og 46 mia. kr. årligt, eller 70 til 140 mia. kr. over tre år. Det betyder, at det investerede beløb kommer tilbage mellem 155 og 315 gange. Hvis der regnes med den angivne minimale udgift på 150 mio. kr. over tre år, som omtales nedenfor, vil investeringen komme tilbage imellem 460 og 930 gange!

Hvis der tages udgangspunkt i det mest konservative skøn over mulige be­sparelser, vil det faktisk betyde, at hver deltager pr. måned, hvor vedkommende er aktiv i et kohærensprojekt, nedbringer samfundets udgifter med ca. 4 mio. kr.

For god ordens skyld vil rapportens forfattere gerne gøre opmærksom på, at vi ikke nødvendigvis mener, at alt kan gøres op i kroner og ører. For private og offentlige beslutningstagere kan konkrete tal dog være et vigtigt trin i forståelsen af, at der i den beskrevne bevidsthedsteknologi ligger et kraftfuldt samfundsmæssigt værktøj, som bl.a. viser sin effektivitet ved at kunne bringe stigende omkostninger på mange forskellige områder under kontrol.

Det skal understreges, at ovenstående udgifter er maksimumsbeløb. I det omfang der etableres et indtægtsskabende erhvervsprojekt i tilknytning til kohærensgruppen kan lønudgiften reduceres betydeligt og i bedste fald helt bortfalde. Ligeledes skal der i lønudgiften modregnes de besparelser for det offent­lige, som måtte ligge i, at kohærens­gruppen helt eller delvis opbygges af personer, som op til starttidspunktet for projektet har modtaget overførsels­indkomster, der efter projektets start vil bortfalde. En anden besparelse vil fremkomme, hvis deltagerne i forvejen er ansat af det offentlige og vil kunne integrere kohærens­projektet i deres øvrige forpligtelser, således som det formentlig kan lade sig gøre, hvis projektet etableres inden for rammerne af Forsvaret eller Civilforsvaret. Også udgifterne til uddannelse af deltagerne vil reduceres i det omfang disse allerede på eget initiativ og for egen regning har gennemført den nødvendige uddannelse. I Danmark har ca. 600 mennesker uddannet sig i TM-Sidhi-programmet. Endelig kan der tænkes arrangementer, hvor der gøres brug af eksiste­rende lokaler, som allerede er finansieret ad anden vej, hvorved også denne udgift nedbringes. Alt i alt kan udgiften til projektet i heldigste fald holdes omkring ca. 50 mio. kr. pr. år eller 150 mio. kr. over tre år.

Resumé   >>  

1.  Ny viden er nødvendig

2.  Naturens orden og intelligens

3.  Samfundets dynamik

4.  Maharishi-effekten: Dokumentation

5.  Maharishi-effekten: Vurdering

6.  Kohærensprojektets rentabilitet

7.  Den praktiske gennemførelse

8.  Initiativ til et kohærensprojekt

9.  Referencer

Forside

Bestilling af rapporten

Link til Transcendental Meditation

Til sidens top  >>