|
|||
Forskning over Transcendental MeditationAdskillige undersøgelser offentliggjort i anerkendte fagtidsskrifter (Psychosomatic Medicine, Scientific American, International Journal of Neuroscience etc. Se ref. 1-6) har siden 1969 fremlagt forskningsresultater over virkningerne af Transcendental Meditation. Der er konstateret gunstige stofskiftemæssige, biokemiske, elektrofysiologiske og elektroencefalografiske (hjernebølge-) ændringer og vækst i indlæringsevne, feltuafhængighed (et udtryk for selvstændig tænkning og opfattelsesevne), intelligens, kreativitet m.v. I 1979 stiftede 40 læger i Danmark “Dansk Selskab for Medicinsk Anvendelse af Transcendental Meditation” for at gøre offentligheden opmærksom på TM som et sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende middel. På verdensplan anbefaler i dag mere end 10.000 læger TM. I England har National Health Service godkendt, at læger kan ordinere ** instruktion i TM. Andre undersøgelser har dokumenteret TM’s værdi i rehabilitering af kriminelle og stofmisbrugere (ref. 7 og 8). Én-procent-effektenI 1974 forelå den første undersøgelse, der indikerede mulige mere vidtrækkende sociale virkninger af TM-udøvelsen. I 11 byer i USA med 1% TM-udøvere konstateredes signifikante fald i kriminaliteten i forhold til 11 kontrolbyer. Faldene i kriminalitet syntes ikke at kunne forklares ud fra alternative hypoteser. En opfølgende undersøgelse, der blev publiceret i Journal of Crime and Justice, 1981 (ref. 9), dokumenterede, at den kriminalitets-dæmpende effekt ikke kun var et engangsfænomen, men i 24 byer fortsat gjorde sig gældende fem år efter ‘faseskiftet’. Yderligere støtte for 1%-fænomenet foreligger bl.a. i form af 2 stikprøveundersøgelser af amerikanske storbyområder. Disse påviste signifikante sammenhænge mellem andelen af TM-udøvere og ændringer i kriminaliteten og blev offentliggjort i Journal of Mind and Behaviour, 1988 (ref. 10). Den udvidede én-procent-effektI 1976 introduceredes en udvidelse af TM-teknikken. Denne betegnes TM-Sidhi-programmet (på grundlag af ‘Patanjali’s Yoga-Sutras’, som er en del af Maharishi’s Vediske Videnskab). Forskning over dette program har peget på endnu mere dybtgående positive fysiologiske og psykologiske virkninger hos de udøvende, end det ses for Transcendental Meditation alene. Også socialt skulle der fra 1978 vise sig at optræde ændringer af markant og overraskende karakter, hvilket førte til eksperimenter med grupper af TM-Sidhi-udøvere, som sammen udøvede dette program morgen og aften i de såkaldte ‘kohærensgrupper’. Kohærensgruppernes harmoniskabende effekt på omgivelserne blev første gang dokumenteret ved et tremåneders forsøg i staten Rhode Island, USA. Grupperne havde i alt ca. 300 deltagere (svarende til blot 0,03% af statens befolkning), og en efterfølgende undersøgelse viste en halvering af drab, selvmord og trafikdræbte samt en ca. 25% forøgelse i et generelt livskvalitetsindeks i løbet af forsøgsperioden. Eksperimentets karakter og i særdeleshed dets resultat vakte opsigt i slutningen af 70’erne og blev efter kritisk gennemgang af uafhængige forskere publiceret i Journal of Mind and Behaviour, 1987 (ref. 11). I undersøgelsen redegøres også for tilsvarende fald i kriminaliteten i Delhi, Indien (1980), Puerto Rico (1984) og Manila, Filippinerne (1979-81 og 1984). I disse undersøgelser har kriminalitetsraten været det hyppigst anvendte mål for stress eller mangel på kohærens i den kollektive bevidsthed. Det bør dog nævnes, at i alt 28 forskellige sociale indikatorer har vist en ændring i positiv retning i forbindelse med gruppeudøvelse af TM-Sidhi-programmet, herunder trafikulykker (både bil- og lufttrafik), selvmord, sygelighed og økonomiske faktorer som inflationsraten, antallet af strejkedage, aktiekurserne og arbejdsløshedsprocenten. Påvirkning af urohærgede områderOver to måneder i 1983 blev der gjort et forsøg på at påvirke intensiteten i den libanesiske borgerkrig. En kohærensgruppe af varierende størrelse samledes i Jerusalem, Israel, hvorefter sammenhængen med ikke blot borgerkrigsaktiviteten i nabolandet, men også variabler, der var udtryk for den sociale livskvalitet i Israel analyseredes under anvendelse af et fintmærkende statistisk tidsserieanalyse-program. Når gruppen nåede en vis tærskelværdi medførte det i gennemsnit et fald i antallet af borgerkrigsdræbte på 76%, samtidig med at en lang række øvrige statistikker ændrede sig positivt. Et internationalt anerkendt tidsskrift, der udgives af Yale University, USA, og som viderebringer forskning omkring konfliktløsning, valgte efter længere tids indgående granskning af forsøgsoplæg og metoder at offentliggøre resultatet, da det – selv om hypotesen er uortodoks – ansås for fuldt ud at leve op til sædvanlige videnskabelige standarder (Journal of Conflict Resolution, 1988, ref. 12). |
|||
|
|||
|
Dette diagram viser samvariationen (korrelationen) imellem antallet af deltagere i kohærensgruppen i Jerusalem og et livskvalitetsindeks for månederne august og september i 1983. Indekset består af gennemsnittet af standardiserede pointtal for kriminalitet, trafikulykker, ildebrande, aktiekurser, ‘stemningsniveauet’ i landet, og antallet af dræbte i Libanon-konflikten. De sociologiske parametre blev fastlagt før eksperimentets start af et uvildigt forskerråd i USA og Israel. Den fuldt optrukne linie angiver livskvalitetsindekset, og den stiplede linie viser antallet af deltagere i kohærensgruppen. |
|||
|
Det forholdsvis lange forløb af Libanon-konflikten og det forhold, at der i løbet af denne periode rundt om i verden på privat initiativ blev etableret flere store midlertidige kohærensgrupper, som hver fungerede i nogle uger, har gjort det muligt at danne sig et billede af hvor langtrækkende effekten er af sådanne grupper. Grupperne blev etableret i henholdsvis Jugoslavien, Holland og USA, og en undersøgelse, foretaget af Dr. John Davies, leder af Center for International Development and Conflict Management, University of Maryland, bekræftede en formodning om, at hver af grupperne uanset den i nogle tilfælde meget store afstand til konfliktzonen havde haft en tydelig indflydelse på intensiteten af den igangværende borgerkrig (Dissertation Abstracts International, ref. 13). Det bør i denne forbindelse nævnes, at en kohærensgruppe erfaringsmæssigt vil have størst virkning i den by eller evt. landsdel eller stat, hvor den opholder sig. Udover den umiddelbare omegn aftager effekten med afstanden. Effekten af permanente kohærensgrupper Washington D.C. 1981-86Opmuntret af ovennævnte resultater har der enkelte steder i verden igennem nogle år været etableret mere permanente kohærensgrupper af varierende størrelse. I Washington D.C., USA, fungerede således fra 1981-1986 en gruppe på 3-500 deltagere. Af nedenstående diagram ses, hvorledes den voldelige kriminalitet udviste en klart faldende tendens i disse år (fra 15.045 tilfælde i 1981 til 9.423 i 1986 – en reduktion på 37%) i en periode, hvor kriminaliteten generelt var for opadgående i USA (ref. 10). Da gruppen opløstes, indledtes på ny en årrække med stigende vold, indtil byen i dag har status som en af de mest kriminalitetsbelastede i verden. |
|||
|
|||
Merseyside, England, 1988-92I England har der i Skelmersdale sydvest for Liverpool siden 1988 været en gruppe TM-Sidhi-udøvere af en sådan størrelsesorden (mere end 125 deltagere på ethvert givet tidspunkt), at den teoretisk skulle give en målelig effekt på de nærmeste landsdele, herunder Merseyside, som omfatter Liverpool med 1,5 mio. indbyggere. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet, Psychology, Crime and Law, 1996 (ref. 14), viste, at hvor Merseyside i 1987 havde den tredie højeste kriminalitetsrate blandt de 11 største byområder i England og Wales, var den i 1992 placeret nederst på skalaen. Ændringen indtraf i marts 1988, hvor gruppen nåede et antal på ca. 140 deltagere. Kriminaliteten faldt umiddelbart med 13,4% og forblev i de følgende 5 år (1988-92) på det nye lave niveau. I resten af England og Wales indtraf derimod en 45% stigning i kriminaliteten i løbet af den omhandlede femårsperiode. Dette betyder, at kriminaliteten i Merseyside i 1992 lå 40% under det, der kunne forventes, såfremt kriminalitetsraten for Merseyside havde fulgt den nationale tendens. |
|||
|
|||
|
Skelmersdale-gruppen har efter 1993 haft et lidt mindre antal deltagere end tidligere, og som det også ved andre forsøg har været konstateret, er det ikke muligt at fastholde den gunstige udvikling, når gruppens størrelse reduceres. Kriminaliteten i Merseyside er således igen stigende, hvilket for projektets forskere understreger behovet for aktiv støtte fra myndighederne til kohærensgruppernes stabilisering og udbygning. Det anføres således, at der alene i femårsperioden 1988-92 er sket omkring 255.000 færre kriminelle handlinger i Merseyside end hvad der kunne forventes. Indenrigsministeriet i England anslår, at hver kriminel handling i gennemsnit koster samfundet 5.000 £. I alt er der derfor tale om en samlet besparelse på 1,275 mia.£ alene på kriminalitetsområdet. Rapporten vil nu blive udvidet med analyse af andre sociale faktorer som sygelighed, selvmord, trafikulykker, økonomisk udvikling m.v. Foreløbige resultater har vist, at Merseyside i 1991 havde ventelister til hospitalsbehandling, der lå ca. 60% under det nationale gennemsnit. Alt i alt burde de økonomiske midler til at støtte kohærensgrupperne derfor kunne findes på de offentlige budgetter, jf. senere. USA 1980-88Ikke alene kriminalitet, men også den generelle økonomiske udvikling i et land synes at kunne påvirkes. Således har man som vist nedenfor undersøgt virkningen på den amerikanske økonomi af en større gruppe på 1.100-1.700 deltagere på Maharishi University of Management (tidligere ‘Maharishi International University’), Iowa, USA, i løbet af 80’erne. Ud af den samlede forbedring i tiden fra 1980 til 1988 i det såkaldte ‘Misery-index’, der er summen af inflations- og arbejdsløshedsprocenten, viste omkring halvdelen sig ved en nøje statistisk analyse at kunne tilskrives kohærensgruppen i Iowa (ref. 15). Dette har i sig selv betydet et fald på mindst 0,4% i den amerikanske arbejdsløshedsprocent (som i den periode var ca. 5,5%) Også i nabolandet Canada registreredes en signifikant reduktion i Misery-indekset i det samme tidsrum. |
|||
|
|||
|
|
|||
|
** Dette sker i praksis ved, at den behandlende læge anbefaler sin patient at lære TM, hvorefter denne ansøger den offentlige sygesikring om helt eller delvist tilskud til at betale instruktionen. På samme måde kan læger, som er tilknyttet lægehuse, der selv råder over en andel af et offentligt budget under sygesikringen, vælge at yde støtte til en patients TM-undervisning.
|