Kend dig selv, og du vil kende alle
guderne og hele universet,
sagde de gamle grækere.
I vores tid kunne vi måske i stedet sige:
”Kend dig selv, og du vil kende alle
naturlovene og hele universet.”
Bevidsthedsbaseret Uddannelse
Transcendental Meditation er en teknik, der giver erfaringen af ens eget inderste selv. Den erfaring giver en fortrolighed med det, der er grundlaget for ens egne tanker og handlinger, og gør at man oplever en større sammenhæng mellem ens eget liv og den viden, man tilegner sig. Og det er det, der gør TM relevant i uddannelsessammenhænge.
Det nuværende uddannelsessystem giver viden og information om mange forskellige fag, men beskæftiger sig ikke meget med det, der skal rumme al den viden, nemlig den enkeltes bevidsthed. Men det er bevidstheden, der er grundlaget for læringen.
Det er almindeligt kendt, at skoleresultaterne afhænger mere af elevens evne til at lære end af lærerens evne til at undervise, og at sociale faktorer i familierne – uden for skolens kontrol – kan spille en mere afgørende rolle end undervisningens kvalitet.
I dag, hvor informationsmængden vokser med eksponentiel hast, og det kan være svært at bevare overblikket, er det vigtigere end nogensinde at udvikle sin bevidsthed, at udvide den beholder der skal rumme viden om livets forskellige områder – og også at kunne holde fast i sig selv, midt i alle de påvirkninger man får.
Erfaringer fra skoler, der har føjet Transcendental Meditation til pensum viser, at eleverne klarer sig bedre fagligt og får højere karakterer. Og nok så væsentligt, at deres selvværd vokser og de udvikler deres kreativitet og intelligens og bliver mere motiverede og glade.
|